5 tips der giver dig et mere effektivt forretningsnetværk

Forretningsnetværk er spild af tid!

"Jeg hader netværksmøder." En sætning jeg ofte støder på, faktisk har jeg mistet overblikket over hvor mange gange jeg har hørt det fra virksomhedsejere.

De ønsker ikke at bruge tid på netværk og føler, at det er værdiløst, uanset om det er online eller fysisk netværk.

Hvis de flere gange har oplevet dårlige, eller slet ingen resultater, så forstår jeg godt deres synspunkt, I virkeligheden, så bør de spørge sig selv om: "

 

Er forretningsnetværk spild af din tid, eller spilder du din netværks tid?"

 

Du har før hørt at tid er penge, men endnu vigtigere har de fleste i forvejen et stramt program og ikke oceaner af ekstra tid. Vi bruger allerede meget tid væk fra vores familie med at opbygge vores virksomhed.

Det sidste, vi vil bruge tid på, er at gå til et kedelig netværksmøde eller bruge tiden på sociale medier uden at få nogle nye kontakter og potentielle kundeemner.

 

Langt de fleste af de virksomhedsejere jeg arbejder med, er ikke sælgere. De har startet en forretning fordi de brænder for ideen, men det med at sælge er ikke deres stærkeste side. Ofte er de også mere introverte end ekstroverte. Så ideen om at gå til et forretningsnetværksmøde med folk de ikke kender, er ikke rar og måske endnu ligefrem ubehageligt.

 

Jeg forstår alle disse grunde for at undgå at deltage i forretningsnetværk, men jeg tror på, at langt de fleste virksomhedsejere alligevel skal bruge tiden på erhvervsnetværk. Det skal selvfølgelig gøres på den rigtige måde, hvor det hverken er ubehageligt eller føles forkert.

 

Start på en frisk med mine 5 råd til hvordan du effektivt netværker, skaber forretning og skaber langvarige relationer med i dit erhvervsnetværk.

 

Inden vi kommer til de 5 råd, så lad os lige få grundpræmissen i netværk helt klar.

 

Mange af de virksomhedsejere og ledere jeg arbejder med, fortæller ofte at de ikke har det godt til at pitche deres produkt på et netværksmøde.

 

Og du skal ALDRIG pitche dit produkt, når du er til et netværksmøde. Formålet med forretningsnetværk er ikke at sælge dit produkt.

Formålet med forretningsnetværk er at opbygge relationer, fordi folk helt enkelt køber af folk, de kender og stoler på. Hvordan kan de stole på dig, hvis de ikke kender dig?

 

Her er 5 af mine bedste tips til virksomhedsejere og ledere til at få mere ud af netværk.

 

  1. Uden strategi – Ingen resultater.

 

Forretningsnetværk er en fantastisk måde at finde nye kundeemner på, men som alt andet, så kræver det en stærk strategi og en effektiv udførelse, hvis du vil opnå det fulde potentiale.

Før du starter med at netværke, så spørg dig selv, "Hvem skal jeg møde, og hvordan vil jeg generere kundeemner?"

 

Når du kender svaret på det spørgsmål, kan du begynde at undersøge hvilke netværk der er interessante eller hvilke online fora og sociale medier du skal bruge.

Opbyg en liste med arrangementer, du bør deltage i, samt en liste over online platforme til opbygning af dit netværk. Her er linkedin et stærkt bud for mange.

 

  1. Øg dine resultater før netværket starter.

 

Nu har du en strategi kan du begynde at netværke enten i fysiske netværk, eller skabe kontakt online.

Hvis du f.eks. skal til en messe, konference eller et netværksmøde, så begynd at bruge sociale medier, e-mails eller telefonen til at skabe kontakt før aktiviteten starter.

Når du starter i god tid inden aktiviteten, så er chancen for at opnå resultater langt større.

 

  1. Ingen Pitch, PUNKTUM!

 

Når du møder en ny person, så start en samtale med din nye relation. Glem alt om at pitche din virksomhed eller dit produkt!

Jeg starter gerne en ny relation ved at stille nogle spørgsmål og indsamle viden om min nye relation. Jeg har slet ikke mit eget produkt i tankerne, det skal nok komme af sig selv. I stedet forsøger jeg at starte en samtale om deres forretning og hvad der interesserer dem.

 

I det øjeblik du stopper med at bekymre dig om at sælge til dine nye relationer, og i stedet for begynder at interesserer dig oprigtigt for personen over for dig, så vil det helt automatisk skabe nye muligheder, også for din forretning.

 

  1. Følg op eller giv op.

 

Inden du starter med at netværke, er det vigtigt at have tænkt over hvordan du vil følge op. Mange virksomhedsejere bruger meget penge på netværk uden en plan for opfølgning.

Uden en plan kan alle de nye kontakter du møder aldrig hjælpe dig til mere salg via de rigtige henvisninger.

 

Når du skal lave din plan, så tænk over dette:

Hvordan vil du holde styr på alle dine nye kontakter og relationer. Her kan et CRM system være en god løsning, selv bruger jeg CapsuleCRM.

 

Hvordan skelner du mellem kvalificerede kundeemner, henvisninger og ikke kvalificerede kundeemner?

 

Hvordan vil du holde kontakten efter netværksmødet?

 

Hvordan vil du måle effektiviteten af de enkelte netværk og netværksmøder du deltager i. Det er specielt vigtigt når du står over for en forlængelse af dit medlemskab.

 

Når du har lavet din plan, så er det vigtigt at du kommunikerer rigtigt til den enkelte efter netværksmødet eller arrangementet.

 

Endelig skal din opfølgningsstrategi nå dine nye relationer på flere måder. Tænk andre muligheder ind, end bare en e-mail eller en linkedin invitation.

 

  1. Netværk tager tid.

 

Det lange seje træk kendetegner ofte salg via erhvervsnetværk.

Især nystartede virksomheder kan ofte komme til at pushe for meget til potentielle kunder, udelukkende for at skabe salg i deres opstart.

 

Hold i stedet fokus på din netværksindsats og få bygget nogle stærke relationer, der holder i mange år frem.

 

Du ved aldrig hvornår en god relation får brug for dig eller kender en der har brug for dig.