For at nå dine salgsmål, er du nødt at lukke mere salg, og præstere godt og mange gange, bedre end tidligere. Dit salg skal vokse og det er dig der er ansvarlig for det.
Om du når dine mål er sort og hvidt. Nåede du målet eller nåede du ikke dit salgsmål.
Selvfølgelig er der mange ting som kan gøre en forskel i dit salg. Først og fremmest dig selv, dit produkt og virksomheden du repræsenterer. Ofte er det de små ting der kan ændre noget for dig nu og her. Ændrer du lidt hver dag og forsøger at gøre det bedre, så har du virkelig mulighed for at gøre din præstation bedre. Her er 5 ting du kan gøre, for at nå tættere på dit mål.
Begejstring sælger
Entusiastiske og optimistiske sælgere lukker generelt flere salg. Helt enkelt fordi begejstring smitter og sælger. En potentiel kunde vil hellere købe af en glad og energisk person end en sur og gnaven sælger..
Så inden du laver dit næste opkald eller tager til det næste salgsmøde, så husk det udtryk du viser. Som menneske har vi forskellige metoder, til at finde vores indre begejstring. Nogle kan lide at lytte til musik, nogle bruger meditation, og andre igen arbejder med deres kropsholdning. Uanset hvad der virker for dig, så brug et par minutter på at gøre dig klar til dine opkald og møder. Denne lille justering kan gøre en kæmpe forskel for dig og din præstation.
Lav en prioriteret tjekliste
Mange af os har en tendens til at komme ind på kontoret og tage dagen som den kommer. Vi lader uderfrakommende faktorer styre vores dag, i stedet for vi selv planlægger vores dag på forhånd. Dette fungerer sikkert for nogle, at tage dagen som den kommer, men for langt de fleste vil det have en positiv effekt, at have en tjekliste over de ting vi skal nå.
Planlæg dagens vigtigste aktiviteter, der kan gøre en forskel for din præstation. Det involverer sandsynligvis leadgenering, pitching, tilbud, opfølgning og meget mere.
Når du på forhand har overblik over dine aktiviteter, så kommer du lettere gennem din dag og når de ting som du havde planlagt. På denne måde har du taget styringen af din dag, i stedet for at lade dagen styre dig.
Lav et opkald mere hver dag
Jeb Blount der er forfatter til Fanatical Prospecting, har et enkelt råd, som du kan implementere med det samme. Det hedder “One More Call”, og det er enkelt - når du er klar til at pakke sammen og tage hjem efter din arbejdsdag, så tag telefonen og lav et opkald mere, inden du tager hjem. Det lyder måske ikke af meget, men dette ene opkald kan gøre en kæmpe forskel, hvis det ender med at blive til et salg. Når året er gået, har du lavet 200 opkald mere end du havde planlagt.
Sæt dig i din kundes sted
Du tænker sikkert, at enhver sælger allerede gør dette, og du har ret, det burde alle sælgere gøre. Når hverdagen rammer, sker det nogen gange at vi som sælgere glemmer det. Prøv at gøre det til en vane, at du sætter dig i kundens sted før hvert opkald eller møde.
Lyt til kunden
Der hvor du virkelig kan adskille dig som sælger, er ved at lytte til din kunde. Det er ved at lytte aktivt, at du kan skille dig ud fra den middelmådige sælger til at være den topsælger, som du gerne vil være.
Vi har sikkert alle oplevet en sælger, der virkelig godt kunne lide at høre sig selv tale, nogle gange for at undgå de akavede tavsheder eller fordi sælgeren tror, at jo mere de taler, jo hurtigere lukker de salget. Husk reglen om “to ører og en mund”. Du skal lytte dobbelt så meget som du taler.
Sæt i gang nu
For at gøre en forskel, så prøv at implementere disse 5 små ændringer i dit salg. Vær begejstret når du laver opkald og har møder. Lav en tjekliste, så du tager styringen på din dag. Lav et opkald mere hver dag, inden du afslutter din arbejdsdag. Sæt dig i din kundes sted, og lyt til hvad de siger. Du vil hurtigt se en effekt med disse små justeringer, som kan gøre en forskel på den lange bane.
Har du brug for mere input til dit salg, så book 30 minutters gratis coaching her.