5 ting der gør iværksætteren til en succesfuld sælger

Den fødte sælger findes ikke

Sådan bliver du succesfuld sælger som iværksætter

Tit hører jeg udtrykket at ”du er den fødte sælger” Dygtige sælgere får det måske til at se let ud, men i virkeligheden ligger der en masse træning og øvelse bagved. Hele tiden finpudser den dygtige sælger sin teknik og bliver bedre end i går.

Er du iværksætter eller har du ikke arbejdet med salg før, måske trænger du til at få genopfrisket basis for en sælger, så kan du bruge disse 5 tips til at blive en succesfuld sælger.

 

1) Start med at sætte dine mål.

Start bagfra og sæt dig de mål du gerne vil opnå. Når du kender dine mål, så er det meget lettere at måle din performance og se hvordan det går dig.
Tidligere har jeg skrevet et indlæg om at sætte mål, find det her.

Hvor mange kunder skal du bruge for at din virksomhed er bæredygtig? Hvor mange salgsmøder har du brug for?Hvor mange kundeemner skal du kontakte for at skabe det antal møder? Når du kender dine omsætningsmål og din gennemsnits ordrestørrelse, så regner du ud hvor mange kunder du har brug for. Og sådan fortsætte du til du har helt styr på dine mål.

Er i flere i din virksomhed, så sørg altid for at sætte personlige salgsmål for den enkelte.

 

2) Anerkend at salget er en proces der kan tage tid.

Salg er ikke en kunstart, men en proces der ofte er baseret på viden og teknologi.

Salget er dynamisk og kan ændre sig hurtigt. Der er mange ting der kan spille ind på et marked, men nogle ting vil altid være de samme.
For at få kunder i din forretning er det vigtigt du forstår dine potentielle kunders behov og ønsker. De skal matches med dine produkter eller ydelser. Og endelig skal du forstå processen for at komme i mål med salget.
Den måde du arbejder dig gennem salgstragten vil langt hen af vejen være den samme, men vær opmærksom på, at hver enkel kunde er unik. Det handler i høj grad om at forstå kundens forretning og tilpasse din adfærd.

 

3) Identificer kundens forretningsmæssige problemer

Du skal være i stand til at identificere dine kundeemners forretningsmæssige problemer.

Du har sikkert hørt tale om virksomhedens ”pain”. Altså hvor er det at det gør rigtig ondt på den enkelte virksomhed. Denne ”pain” skal du identificere og forstå.
En ægte ”pain” diskuteres tit i den enkelte virksomhed, og mange har også afsat penge på budgettet til at få den løst, da den er afgørende for deres succes.

Som sælger skal du opbygge tillid og skabe en relation til dine kundeemner. Køberen har brug for tillid, og at du forstår deres problem, har ressourcerne til at løse det og ikke mindst skal de kunne lide dig som sælger. Kunder køber af sælgere de kan lide.
Relationen slutter ikke med salget. Nu skal du levere det lovede, og her er det vigtigt at leve op til løfterne du har givet gennem salgsprocessen.

 

4) Mål din indsats.

Alt du gør skal være målbart. Og alt der kan måles kan du forbedre.

Husk altid at være præcis når du sætter dine mål. Jo bedre du er til at sætte mål, jo nemmere er det også at se om du lykkes med dine mål.
Husk når du sætter dine mål at gøre det efter SMART modelen. (se punkt 1)

Vent aldrig med at gå efter denne måneds mål. Jo før du når dem, jo bedre står du i forhold til at komme sikkert gennem måneden eller året.

 

5) Sælg til folk, der ønsker at købe.

Dette princip er kernen i ethvert salg.

Alle sælgere har forsøgt at sælge noget til kunder, som ikke var klar til at købe.

Bruger du i stedet for din energi på emner af høj kvalitet og laver nyttigt indhold, så er chancerne for at ramme rigtigt meget større. Og sandsynligheden for et salg er stor.

Nu har du fået mine 5 bedst tips til iværksætteren der skal ud og sælge for første gang.

 

Vil du også være en dygtig og succesfuld iværksætter, så læs mere om mit salgscoaching forløb for soloselvstændige her